Tilladelse til limousinekørsel

Her kan du læse, hvordan du kan søge tilladelse til limousinekørsel.

Jf. bekendtgørelsens nr. 405 af 08. maj 2012, § 1. stk. 2: 
Ved limousinekørsel forstås kørsel, der udføres som repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende kørsel i køretøjer med særlig indretning eller udstyr. I skal dokumentere, at I vil anvende køretøjer, der opfylder kriterierne.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 1039 af 8. oktober 2009, § 2. stk. 3: 
Tilladelse til limousinekørsel er betinget af, at køretøjet alene benyttes til befordring af nærmere bestemte kategorier af personer efter særlig aftale. I skal dokumentere, hvilke kategorier af personer I vil befordre. I skal også dokumentere, hvordan aftaler herom indgås.

Jf. bekendtgørelsens nr. 405 af 08. maj 2012, § 11. stk. 3: 
Tilladelse (jf. § 1, stk. 2) gives på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for den ansøgte kørsel inden for kommunen. I skal dokumentere behovet for denne form for kørsel.

Dokumentationen skal sendes til Herning Kommunes Borgerservice, hvorefter kommunalbestyrelsen vil vurdere, om der er grundlag for udstedelse af en tilladelse.

Kontaktinfo

Borgerservice
Torvet 5 - indgang B
7400 Herning

Tlf.: 96282400
Fax: 96282440
Send e-mail

Åbningstider
Mandag - onsdag: 10-15
Torsdag: 10-17
Fredag: 10-12

Se her, hvornår du må forvente ventetid i Borgerservice

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail