Klippekort til hverdags åben

Her er en forklaring på klippekortsordningen til restaurationer med tilladelse til udvidet åbningstid torsdag (03.30), fredag og lørdag (kl. 05.00).

Bevillingsnævnet ved Herning Kommune har på opfordring fra Restauratørforeningen i Herning behandlet en ansøgning om en klippekortsordning til de restaurationer, der er meddelt tilladelse til udvidet åbningstid torsdag (03.30), fredag og lørdag (kl. 05.00).

Ansøgningen er behandlet ved Bevillingsnævnet.

Udmeldingen af dage sker efter ansøgning, hvor samtlige restauratører kan ansøge Bevillingsnævnet om enkelte dage, hvor de finder anledning til at benytte udvidet åbningstid. Bevillingsnævnet behandler herefter ansøgningerne, hvorefter de udvalgte dage vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. 

Det er alene dage, hvor der forventes et behov for udvidet åbningstid som følge af messe- eller kongresaktivitet i Herning Kongrescenter eller Messecenter Herning eller som følge af koncerter i Boxen, der kan komme i betragtning. Der vil således ikke blive meddelt tilladelse til udvidet åbningstid i anledning af diverse skoleferier, studenteruger, rusuger og lignende arrangementer.

På Nævnets vegne

Bevillingsnævnet har vedtaget at meddele tilladelse til udvidet åbningstid i forhold til klippekortsordningen for første halvår 2017 på følgende dato:

17. januar 2017 (planteavlerkongres)
27. februar 2017 (Kvæg Kongres i Herning Kongrescentret)
11. april 2017 (Kultur natten i Herning)