Bygning af industri eller lager

Hvis du skal bygge nyt, bygge til eller bygge om inden for industri eller lager, kan du her læse, hvad du skal sende med din ansøgning om byggetilladelse.

Husk, jo mere komplet din ansøgning er fra starten, jo hurtigere modtager du svar.

I din ansøgning skal du sende:

  • Situationsplan
  • Plantegning
  • Facadetegning
  • Kloaktegning.

Når du bygger om eller til, skal du lave en varmetabsberegning.

Bygger du nyt, skal du lave en energiberegning.

Beregningerne skal senest sendes til Herning Kommune, når du færdigmelder byggeriet, men det er en god idé at få beregningerne lavet inden byggeriet påbegyndes. Ellers risikerer du, at byggeriet ikke overholder kravene til varmeisolering.

Når du færdigmelder et nybyggeri, skal du sende energimærkning ind. Den skal udføres af en registreret og godkendt energikonsulent.

Læs her, hvem der kan udføre arbejdet.

Når dit projekt er afsluttet, skal du huske at færdigmelde det. Det gælder uanset, om byggeriet har krævet byggetilladelse eller ej.

Du kan her læse, hvordan du gør det.

Kontaktinfo

Teknik og Miljø
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96282828
Send e-mail 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail